Snup en hovedpinespille, hvis du har ondt i visdomtanden!

Før og efter – lille bogstav med stor betydning! Få styr på fuge-s’et Kender du fuge-s’et? Det bliver også kaldt stødpude-s, lime-s og binde-s. Ja, kært barn har mange navne. Og det er lige præcis, hvad det er for mig. Fuge-s’et. Et kært barn. Det giver nemlig ofte anledning til at trække på smilebåndet, hvis man ikke lige får tænkt sig om og enten indsætter det forkert eller udelader det i et ord. Men lige meget hvad man kalder det, så har –s’et altid den samme sproglige funktion: At binde ord sammen. Oftest behøver man heldigvis slet ikke at tænke over, om der skal fuge-s eller ej i et ord. Aftensmad, fødselsdag og månedsløn flyder helt naturligt ud af munden. Og størstedelen af befolkningen har heldigvis også styr på, at det ikke hedder hovedpinespille, visdomtand eller campingsvogn. Men indimellem får nogen alligevel fuge-s’et helt galt i halsen – oftest børn og fulde folk. Skrækeksemplet: En lille forskel med stor betydning Et af mine egne skrækeksempler inden for kategorien ’forkert brug af fuge-s’ er fra min tidligere arbejdsplads, hvor vi i forbindelse med kommunefusionen skulle navngive og lave nye skilte til alle afdelinger i organisationen. Vi havde travlt, og korrekturen glippede! Men der er altså stor forskel på, om man kalder det en drift- eller driftsafdeling, skulle jeg hilse og sige! Og når lige præcis den afdeling kører rundt i store orange biler i hele kommunen med afdelingsnavnet skrevet på siden. Ja, så er det altså ikke noget, der går ubemærket hen. Det røg direkte i lokalspalterne!. Siden har jeg aldrig haft for travlt til en korrektur! Det koster for...

“Fuck, et lortevejr…” – og andre invaderende eder

Det danske sprog er blevet invaderet af bandeord og eder. Overalt hører jeg de grimme ord. Ederne. På både dansk og engelsk. Og de skurrer i mine ører! Fuck. Shit. Lort. Fra lille til stor. Fra puslebordet, til middagsbordet og ud af min radio. Musikken fører an – på den dårlige måde Hele sommeren har mine to børn på henholdsvis 7 og 11 år for eksempel rendt rundt og sunget ”Fuck u betta”. Et af tidens megahit fra sangeren Neon Hitch. Og det driver mig ganske enkelt til vanvid. For ikke nok med, at det lyder grimt, så er det jo simpelthen en ufattelig dårlig tekst! Totalt fordummende. Men der skal åbenbart ikke meget mere end et par ørevenlige rytmer og en håndfuld sætninger med bandeord til, før man har et hit i dag. Et hit, som børn helt ned i de mindste skoleklasser skråler højt og glædeligt med på. Og det tankevækkende er, at størstedelen af børnene egentlig ikke aner, hvad det er, de synger – altså andet end, at det vist er noget lidt frækt. Det er selvfølgelig også derfor, at det er meget spændende at lytte til og synge med på. Og de får jo lov – både i SFO’en og derhjemme! For på en eller anden måde er det altid lidt mere uskyldigt, når man bander på et andet sprog. I dette tilfælde engelsk. Ikke så slemt på et andet sprog… Det kan muligvis også være med til at forklare, hvorfor ord, som fuck og shit, er blevet så naturlig en del af mange danskeres ordforråd, herunder også mit eget! Man tænker simpelthen ikke over,...

Cikler eller cykler du? Og hvem skal egentlig bestemme det?

Et sprog i udvikling og forandring Det danske sprog er i hastig udvikling. Blandt andet fordi de sociale medier har gjort et voldsomt indtog blandt hele den danske befolkning. Hos de helt små, hos tweens og teenagere, hos unge, voksne, ældre og oldinge. Blandt samtlige generationer er det helt normalt både at instagramme, tweete og gå på Facebook. Vi bruger godt nok de sociale medier meget forskelligt generationerne imellem, men en ting er sikkert: De sociale medier har stor indflydelse både på mængden af nye ord og vendinger, der indtager det danske sprog samt på påvirkningen fra især engelsk, der er taget voldsomt til. Smarte sprognørdede hjælpemidler Det danske sprog er med andre ord i forandring. Og er det nu godt eller skidt? Det hersker der en del debat om for tiden. I Berlingske Tidende kunne man blandt andet i går læse, at der er overvejelser om at tilføre Dansk Sprognævn flere penge. Og det synes en sprognørd, som mig selv, lige umiddelbart er sød musik i ørerne. For jeg er nemlig ivrig og daglig bruger af både sprognævnets app, ”Sproghjælp”, der giver hurtig adgang til huskereglerne for de mest typiske dansksproglige udfordringer og af dsn.dk, sprognævnets hjemmeside, hvor Retskrivningsordbogen ligger online til fri afbenyttelse – kvit og frit. Sprogregulering – nej tak! Men så læste jeg videre, og så begyndte det alligevel at skurre i mine ører. For ud over de økonomiske midler, diskuterer man også politisk, om nævnets funktion skal ændres, så det får en mere udfarende rolle. Altså, at sprognævnet ikke længere skal nøjes med at følge forandringerne i sproget og fastlægge, hvordan ord skrives korrekt,...

Jærdeli teløge og vælkåmen!

Ah, hvorfor noget? Jo, den er god nok: Hjertelig tillykke og velkommen står der. Det har du garanteret allerede lydlæst dig frem til. For det er nemlig skrevet med børnestavning. En metode, som tusindvis af danske skolebørn i disse dage stifter deres første bekendtskab med. Så de på sigt kan lære at mestre retskrivningen og det svære danske skriftsprog med færre fejl end tidligere generationer – heriblandt min egen! Verden er af lave Hvordan det, tænker du måske? Eller verden er af lave, som mine børns morfar udtrykte det, da han stødte på det første gang. Men man forstår jo godt, hvad de skriver, de små skolebørn. Også selvom det ikke er korrekt stavet – altså i traditionel forstand. Ikke desto mindre er det godt nok svært for en sprogfanatiker og kommakrakiler, som mig selv, ikke lige at hive den røde pen frem, når min 7-årige sidder og skriver i sin nye arbejdsbog i dansk. For stavefejl og dårligt sprog er simpelthen for irriterende og forstyrrende. Og kan man nu også stole på, at teorien bag, nemlig at hvis børn får lov at skrive de lyde, de hører, så lærer de hurtigt at stave rigtigt, rent faktisk virker? Bogstavlyde og skriveglæde – hatten af for dansklærerne Jeg har siddet på mine hænder og holdt munden lukket i nogle år nu. Jeg har modstået fristelsen til at hive den røde pen og pegefingeren frem. Og jeg må overgive mig! For begge mine børn mestrer børnestavningens kunst. Og jeg forstår jo rent faktisk, hvad min 7-årige skriver, når hun børnestaver. Og hun har tilmed masser af skriveglæde. Skriver både meget, længe...