“Fuck, et lortevejr…” – og andre invaderende eder

Det danske sprog er blevet invaderet af bandeord og eder. Overalt hører jeg de grimme ord. Ederne. På både dansk og engelsk. Og de skurrer i mine ører! Fuck. Shit. Lort. Fra lille til stor. Fra puslebordet, til middagsbordet og ud af min radio. Musikken fører an – på den dårlige måde Hele sommeren har mine to børn på henholdsvis 7 og 11 år for eksempel rendt rundt og sunget ”Fuck u betta”. Et af tidens megahit fra sangeren Neon Hitch. Og det driver mig ganske enkelt til vanvid. For ikke nok med, at det lyder grimt, så er det jo simpelthen en ufattelig dårlig tekst! Totalt fordummende. Men der skal åbenbart ikke meget mere end et par ørevenlige rytmer og en håndfuld sætninger med bandeord til, før man har et hit i dag. Et hit, som børn helt ned i de mindste skoleklasser skråler højt og glædeligt med på. Og det tankevækkende er, at størstedelen af børnene egentlig ikke aner, hvad det er, de synger – altså andet end, at det vist er noget lidt frækt. Det er selvfølgelig også derfor, at det er meget spændende at lytte til og synge med på. Og de får jo lov – både i SFO’en og derhjemme! For på en eller anden måde er det altid lidt mere uskyldigt, når man bander på et andet sprog. I dette tilfælde engelsk. Ikke så slemt på et andet sprog… Det kan muligvis også være med til at forklare, hvorfor ord, som fuck og shit, er blevet så naturlig en del af mange danskeres ordforråd, herunder også mit eget! Man tænker simpelthen ikke over,...

Cikler eller cykler du? Og hvem skal egentlig bestemme det?

Et sprog i udvikling og forandring Det danske sprog er i hastig udvikling. Blandt andet fordi de sociale medier har gjort et voldsomt indtog blandt hele den danske befolkning. Hos de helt små, hos tweens og teenagere, hos unge, voksne, ældre og oldinge. Blandt samtlige generationer er det helt normalt både at instagramme, tweete og gå på Facebook. Vi bruger godt nok de sociale medier meget forskelligt generationerne imellem, men en ting er sikkert: De sociale medier har stor indflydelse både på mængden af nye ord og vendinger, der indtager det danske sprog samt på påvirkningen fra især engelsk, der er taget voldsomt til. Smarte sprognørdede hjælpemidler Det danske sprog er med andre ord i forandring. Og er det nu godt eller skidt? Det hersker der en del debat om for tiden. I Berlingske Tidende kunne man blandt andet i går læse, at der er overvejelser om at tilføre Dansk Sprognævn flere penge. Og det synes en sprognørd, som mig selv, lige umiddelbart er sød musik i ørerne. For jeg er nemlig ivrig og daglig bruger af både sprognævnets app, ”Sproghjælp”, der giver hurtig adgang til huskereglerne for de mest typiske dansksproglige udfordringer og af dsn.dk, sprognævnets hjemmeside, hvor Retskrivningsordbogen ligger online til fri afbenyttelse – kvit og frit. Sprogregulering – nej tak! Men så læste jeg videre, og så begyndte det alligevel at skurre i mine ører. For ud over de økonomiske midler, diskuterer man også politisk, om nævnets funktion skal ændres, så det får en mere udfarende rolle. Altså, at sprognævnet ikke længere skal nøjes med at følge forandringerne i sproget og fastlægge, hvordan ord skrives korrekt,...