Snup en hovedpinespille, hvis du har ondt i visdomtanden!

fuge-s, sproghammeren, navngivning
Før og efter – lille bogstav med stor betydning!

Få styr på fuge-s’et

Kender du fuge-s’et? Det bliver også kaldt stødpude-s, lime-s og binde-s. Ja, kært barn har mange navne. Og det er lige præcis, hvad det er for mig. Fuge-s’et. Et kært barn. Det giver nemlig ofte anledning til at trække på smilebåndet, hvis man ikke lige får tænkt sig om og enten indsætter det forkert eller udelader det i et ord. Men lige meget hvad man kalder det, så har –s’et altid den samme sproglige funktion: At binde ord sammen. Oftest behøver man heldigvis slet ikke at tænke over, om der skal fuge-s eller ej i et ord. Aftensmad, fødselsdag og månedsløn flyder helt naturligt ud af munden. Og størstedelen af befolkningen har heldigvis også styr på, at det ikke hedder hovedpinespille, visdomtand eller campingsvogn. Men indimellem får nogen alligevel fuge-s’et helt galt i halsen – oftest børn og fulde folk.

Skrækeksemplet: En lille forskel med stor betydning

Et af mine egne skrækeksempler inden for kategorien ’forkert brug af fuge-s’ er fra min tidligere arbejdsplads, hvor vi i forbindelse med kommunefusionen skulle navngive og lave nye skilte til alle afdelinger i organisationen. Vi havde travlt, og korrekturen glippede! Men der er altså stor forskel på, om man kalder det en drift- eller driftsafdeling, skulle jeg hilse og sige! Og når lige præcis den afdeling kører rundt i store orange biler i hele kommunen med afdelingsnavnet skrevet på siden. Ja, så er det altså ikke noget, der går ubemærket hen. Det røg direkte i lokalspalterne!. Siden har jeg aldrig haft for travlt til en korrektur! Det koster for meget på troværdigheden, især i professionelle sammenhænge!

Ingen klokkeklare regler for fuge-s’et

Men det er ikke altid så ligetil. Der findes nemlig ikke nogen klokkeklare regler på området. Og i mange ordsammensætninger er det endda frivilligt, om man vil bruge fuge-s eller ej. For eksempel i sammensætninger med viden. Der er begge versioner, videndeling og vidensdeling, faktisk helt korrekte. Personligt foretrækker jeg dog versionen med fuge-s, da jeg altid går i stå, når jeg læser ordet uden – det er ligesom om, der mangler et eller andet. Noget der skurrer i mine ører. Men jeg retter det ikke, når jeg læser korrektur for andre – det gør jeg til gengæld, hvis det ikke bliver brugt med konsekvens! Det vil sige nogle gange med fuge-s og andre gange uden. Den går altså ikke, så falder Sproghammeren!

Tommelfingerregler for fuge-s’et

En enkelt tommelfingerregel er der dog at gå ud fra. Den får I lige her: Hvis første led i sammensætningen også er et sammensat ord, så skal der bruges fuge-s. Et eksempel er hvidkålshoved, hvorimod det hedder kålhoved. Et andet eksempel er hvidvinsglas i modsætning til vinglas, hvor første led ikke er et sammensat ord. Og en anden god tommelfingerregel er, at hvis du er i tvivl, så slå det første ord i sammensætningen op i Retskrivningsordbogen! Og den tommelfingerregel gælder til gengæld ikke kun for fuge-s’er! Den gælder hver eneste gang, du er i tvivl om det danske sprog. Du finder Retskrivningsordbogen online her, og den er ganske gratis at benytte.

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *