“Fuck, et lortevejr…” – og andre invaderende eder

På cykel i lortevejr!

På cykel i lortevejr!

Det danske sprog er blevet invaderet af bandeord og eder. Overalt hører jeg de grimme ord. Ederne. På både dansk og engelsk. Og de skurrer i mine ører! Fuck. Shit. Lort. Fra lille til stor. Fra puslebordet, til middagsbordet og ud af min radio.

Musikken fører an – på den dårlige måde

Hele sommeren har mine to børn på henholdsvis 7 og 11 år for eksempel rendt rundt og sunget ”Fuck u betta”. Et af tidens megahit fra sangeren Neon Hitch. Og det driver mig ganske enkelt til vanvid. For ikke nok med, at det lyder grimt, så er det jo simpelthen en ufattelig dårlig tekst! Totalt fordummende. Men der skal åbenbart ikke meget mere end et par ørevenlige rytmer og en håndfuld sætninger med bandeord til, før man har et hit i dag. Et hit, som børn helt ned i de mindste skoleklasser skråler højt og glædeligt med på.

Og det tankevækkende er, at størstedelen af børnene egentlig ikke aner, hvad det er, de synger – altså andet end, at det vist er noget lidt frækt. Det er selvfølgelig også derfor, at det er meget spændende at lytte til og synge med på. Og de får jo lov – både i SFO’en og derhjemme! For på en eller anden måde er det altid lidt mere uskyldigt, når man bander på et andet sprog. I dette tilfælde engelsk.

Ikke så slemt på et andet sprog…

Det kan muligvis også være med til at forklare, hvorfor ord, som fuck og shit, er blevet så naturlig en del af mange danskeres ordforråd, herunder også mit eget! Man tænker simpelthen ikke over, at det er bandeord. Men siger man fuck, eller ”the F-word”, til fx en amerikaner, så bliver der altså løftet øjenbryn, og man kan hurtigt komme til at støde nogen. Især, hvis det kommer ud af munden på en 7-årig – det måtte min mindste datter sande, da vi tilbragte et par sommerdage med amerikanske venner.

Men hvorfor er det egentlig sådan, at man ikke synes, at det er lige så slemt at bande på et andet sprog? Det er egentlig ret enkelt: Det er nemlig netop fordi, at det ikke foregår på ens eget sprog. Ens modersmål. Ordet er derfor ikke ladet med de samme konnotationer, altså bibetydninger, og har ikke de samme værdiladninger, som det har for dem, der taler sproget som modersmål. Det er bare et ord, og effekten er derfor ikke lige så voldsom. Men vi lever i en global verden – så pas på!

Forekommer også på dansk – og det er straks værre!

Men en ting er de engelske bandeord. Noget andet er, når der bandes på dansk. For det er mit modersmål! Så lad venligst vær med at spørge børnehavebørnene, om de skal lave lort. Eller med at sige til tween-seerne på Ultra, at det er et røvspændende program. For før vi ved det, går det, ligesom det gjorde med sgu, som jo er blevet helt udvandet og officielt dømt stuerent.

Men, men, men. De er nok kommet for at blive. Ederne i hverdagssproget. Og jeg må da også konstatere, at jeg er meget påvirkelig og ikke et hak bedre selv. For da jeg sendte min ældste ud på cykelturen til skole i morges, fløj det helt naturligt ud af min mund: ”Sikke det pisser ned. Har du husket dine gummistøvler?”. Det stopper nu!

1 Kommentar

  1. Kanon god blog. Hverdag for alle og alligevel så relevant. For ung som gammel

    Svar

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *