Nedton retorikken, og overrask positivt!

pcb, krisekomm, collage, sproghammeren

Regel nummer et: Undgå vrede forældre

Miljøgift, skolebørn og genhusning. Umiddelbart en rigtig dårlig kombination! Tre ting, som klinger virkelig dårligt i forældres ører, og som kan få alarmklokkerne til at ringe og panikken til at brede sig blandt enhver skoleledelse eller kommunal forvaltning. For er der noget man skal forsøge at undgå, i hvert fald når det drejer sig om kommunikation, så er det kritiske sager omkring børn. Det giver nemlig vrede forældre. Og de kan larme!

Men lige præcis de tre ord er virkelighed mange steder i landet. For miljøgiften pcb blev flittigt brugt dengang i 70’erne, da mange af landets folkeskoler blev bygget. Og jeg er en af de forældre, hvis ører spidsede alvorligt til, da jeg for lidt over et år siden fik det første brev fra min datters skole, hvori ledelsen informerede om fund af pcb på skolen. Men det var et fint, informativt og faktuelt brev, hvor jeg blev inviteret til et informationsmøde med eksperter på området. Så jeg bevarede roen. Tænkte ved mig selv: “Der er styr på det”.

God neutral og åben information skaber underværker

Og jeg har faktisk været rolig siden på trods af alvoren og usikkerheden. Det har jeg blandt andet fordi, jeg løbende får information om pcb-situationen fra skolens ledelse gennem nyhedsbreve på Forældreintra. Med god åben og neutral kommunikation når man langt! Og netop Forældreintra er, efter min mening, en virkelig smart og effektiv kommunikationsplatform til formålet. Den går nemlig direkte ned i alle forældres bukselomme gennem smartphonen og samler al kommunikation og information omkring barnets skolegang på et sted. Brugervenligheden kan man altid diskutere, men platformen er god – især i situationer som denne.

Men det stopper ikke her. For inden sommerferien fik jeg så endnu et brev. Heri blev jeg informeret om, at min datter og hendes skolekammerater på anden, tredje og fjerde klassetrin, efter sommerferien ville blive genhuset i skurvogne bag skolen. Og at deres legeplads desværre var nødt til at blive taget ned, så de store lastbiler kunne komme til. Og der må jeg sige, at begejstringen alligevel faldt til nulpunktet. Og min datters til under! Men endnu engang accepterede jeg budskabet med ro. Denne gang fordi ledelsen gennem hele forløbet har informeret åbent og neutralt om situationen og dermed har vundet troværdighed og min tillid til, at de har styr på situationen.

Bevidst strategi eller ej – det virker!

Hele sommerferien har min datter så snakket om, hvor ’nederen’ det er at skulle undervises i en skurvogn. Jeg har på bedste vis forsøgt at opmuntre og bagatellisere det. Om det har været en bevidst strategi fra skolens ledelse at nedtone den positive retorik omkring selve genhusningen og i princippet tale de nye omgivelser lidt ned, det ved jeg ikke. Men i hvert fald har effekten været positiv! For nøj, hvor blev vi positivt overraskede, da vi mødte ind til skurvogne og nul legeplads efter sommerferien! Vi blev nemlig mødt af lyse venlige lokaler med smartboards, klimaanlæg og mulighed for at lave fleksible rum ved at åbne op mellem ”vognene”, for bare at nævne et par ting. Derudover har ungerne fri adgang til et kæmpe legeareal på SFO’en lige ved siden af. Alt i alt bedre forhold end det børnene kom fra!

Så den metode vil jeg huske at hive op af min egen værktøjskasse, næste gang jeg rådgiver om krisekommunikation! Med åben og neutral kommunikation, når man langt! Og hvis man samtidig nedtoner retorikken og overrasker positivt, så er der basis for en tillidsfuld og troværdig kommunikationsrelation. Men husk nu, det virker kun, hvis man er ærlig hele vejen – ellers risikerer man, at tilliden falder med et brag og vendes til noget negativt. Og så er helvede først virkelig løs!

Jeg venter i spænding på det næste nyhedsbrev fra skolen og håber inderligt, at tilliden holder. Jeg tror på det!

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *